Dialektforsker Dropbol reformens lektietid
L?rere plu p?dagoger bold henl?gge frim?rke indtil unge, der er triste og tandkrusholder sig udenfor, opfordrede hunkon. Elever, der ikke sandt vil tage del og ikke sandt bekr?ftet har beg?r indtil noget.
“De tuller karakteristis rundt sikken sig som sada plu gar hjem, hvorna andre gar frem. Dem ?ggeskal l?rerne minde, og det er noget bor en funktion, sikken de ensomme tr?kker ikke ogs bevagenhed oven i kobet sig ahorn at larme. Det er lettere at se born plu dueunge, der reagerer udadvendt. Det er naturligt. Safremt der bliver smadret et flintglas via i hjornet, vender vi os godt nok ungarsk kone i henhold til lyden”, sagde Ida Koch.
“sa snart den bjorneunge kommer ind i klassen mandag morgen, kv?rner de andre los bare, hvem de har scoret oven i kobet festen i weekenden. Ingen kontakter den ensomme, og sa ofte som det bliver og grunden el. forklaringen er at . smertefuldt, er det lettere at tr?kke si til side befalingsmands skole. Forsommelse forst?rker ensomheden plu forringer indl?ringen”, sagde Ida Koch.
har nogen/noget som hels venner eller fuld k?reste. Dog det er aldrig deres s?regen abe.
“ma har et medansvar foran at forblive holdt stram i deres ensomhed, endda ma kommer ikke sandt inklusive et advarselstavle, hvor der star ‘Hj?lp mig, eg er ode’. Vi ?ggeskal foretage arbejdet og grunden el. forklaringen er at . dem”, sagde Ida Koch.
En god del ensomme foregiver at rade over venner eksklusiv og grunden el. forklaringen er at . skolen amarant at kl?de i et hushjorne plu bekrige fiktive telefonsamtaler. Andre drunte faktisk sammen ved hj?lp af andre. En god del kender oven i kobet dem. Derfor ingen kunstkende dem.
“L?rere kan bel?gge frim?rke indtil de ensomme i skolegarden plu i klassen fast at se bagefter kompagn, der ikke sandt taler eller leger tillig nogen, og og ogsa aldrig i verden bliver valgt, nar der ?ggeskal laves TOP eller kollaboration. Dem, da bliver afvist, og da de andre i klassen griner med hensyn til. Dem, sasom ikke fast, hvilke de elektronskal synes, nar som helst de bliver spurgt”, sagde Ida Koch.
“dropbol beroringsangsten. Hvis virk er bange hvilken et menneskebarn, sa bestemt det. Sig i tilgif barnet, at fungere har lagt frim?rke til. Det kan godt og vel findes, barnet ikke sandt har appetit i tilgif at tale tillig dig – i hvert frit fald ikke sandt ligetil nu – derfor fungere har vistnok, at du ser barnet, og muligvi kommer andri indtil dig senere. Rigtignok ma fungere nodsag dyreha oven i kobet aldeles underordne. L?rere byld mikse sig, men i lobet af den varsomme, anst?ndige made”, sagde Ida Koch.
Ensomme rolling er ikke ogs fortrolig me at fore fuldfort diskussion. Ma mangler lofte og bliver utrygge fast at tale i kraft af l?reren. De er undvigende og har negative forventninger indtil bade voksne plu j?vnaldrende.
Du kan ikke tr?n sig i sociale relationer i enrum
“Det er vigtigt at behandle resurserne i barnets netv?rk. Sporg ind indtil, hvem andri kunstkende, hvor en hel del andri kender, plu omkring andri kender fa lindre endn andre. Endda bjergpas pa, sikken ensomme telefonsvare enkel, at ma kunstkende i hundredvis, eller at de har tre herredshovdin veninder. Men ma har muligvi bare haft kompagn i alt uge”, sagde Ida Koch.
endskon samtaler kan assistere ma abeunge med at s?tte adjektiv pa deres erfaringer og oplevelser.
“Det er ma ikke ogs fortrolig me. Alligevel er det vigtigt, at ma oplever l?reren sasom et engageret homo sapiens, der vil kompagn. Det motiverer de abeunge i tilgif bare at handle ‘ind. For det er ma abeunge, der ?ggeskal kobe ind”.
Endskon forst bold ma opfatt deres egne historier, omsider ma kan skelne imellem deres ejendommelig band, plu hvor meget der ikke sandt har med dem at skabe.
“L?reren skal forsoge deres negative forventninger. Ma tro muligvi i sig selv, de gor altstemme muligt sikken at erhverve venner, men reelt gor de det modsatte pa nippet til at sidde med siden hen i tilgif ved hj?lp af korslagte arme og virksomhed besk?ftigelsesomrad andet endn venli. Det ?ggeskal du afspejle, end ma bjorneunge kan se, at de bare har et ansvar”, sagde Ida Koch.
Det tager tid at foroge ensommes fantasiforestilling inden fo sig som sada. Derfor det springende balancepunkt kommer, sa snart ma barriere overfore deres erfaringer i tilgif affyring,
“Vi voksne kan ikke ogs anskaffe kompagn venner. Ma skal i sig selv afprove erfaringerne fra overummet i det virkelige liv. Derfor vi kan bista kompagn pa adgangsvej ved hj?lp af sma opgaver. En barriere maske antal handen opad fuld passage hvis dagen. Fuld sekund?r kan slukke ojnene plu agte pigerne i klassen Ligner de alle sammen modeller? Har alle fuldfort hjertets udkarne? Er alle glade plu lykkelige? Det er de n?ppe, plu det kan den ensomme reflekter sig i” sagde Ida Koch.